Mad er en af de mest essentielle dele af julen, og mange vil nok også mene at det er den bedste del. Der bliver ikke sparet på noget, og vi lader os selv tage lidt flere friheder, når det kommer til kost i december måned. Derfor bliver der også købt rigtigt meget mad, og dertil følger en masse madspild og madlavning uden den store omtanke for klimaet.
Julesnacks
Konfekt, pebernødder, kringler, æbleskiver osv. Der er rigeligt med julesnacks at vælge imellem, og der er helt sikkert noget til enhver smag. Julesnacks er ikke den største mad-synder i julen, men der er alligevel et par tips til, hvordan man kan fodre den søde tand, med lidt bedre samvittighed.
Bag selv
Du kan altid finde en masse julekager i supermarkederne i december, og derfor kan det også være fristende lige at tage et par poser med hjem, når nu du alligevel er ude at handle. Vi foreslår dig i stedet at du sætter en dag af, sammen med familie eller venner, til at bage alle de julekager du gerne vil spise. Ved at lave det selv, har du bedre kontrol over, hvad der proppes i dem og så smager de samtidig meget bedre!
OBS! Det er altid en god aktivitet for hele familien at bage julegodter, men hvis du vil være helt bæredygtig, så husk lige at hjælpe dine børn med at lave lækkerier folk faktisk gider at spise.
Køb lokalt
Der er nogen af de samme fordele ved at købe lokalt, som der er ved at bage selv. Du har ikke lige så meget kontrol over hvad der er i, men det plejer stadig at være ret gennemskueligt og så smager det ofte virkelig lækkert! Du kan købe fra julemarkeder, lokale butikker eller måske kender du en person privat, der elsker at bage i julen?
Derudover støtter du nogle små, lokale forhandlere, som helt sikkert har mere brug for det, og bliver gladere for din støtte, end de store producenter.
Julefrokosterne og -middagen
Kender du følelsen af at der altid kommer nyt mad på bordet til julefrokosterne? Det er som om at ligegyldigt, hvor meget man prøver, er det umuligt at komme til bunds og man når aldrig at få prøvet alle retterne. Samtidig skal den traditionelle julemiddag selvfølgelig have det hele: and, gris, hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål i flere varianter og 2 forskellige sovser. Ofte resulterer både julefrokost og -middag i en del rester, der ender med at blive smidt ud.
Kød
Kød er så forbundet med julen, at det er svært at få det helt ud af den julemad, der serveres. Selv hvis du godt kan undvære det, er det ikke sikkert at dem du deler maden med, vil. Så i stedet for at give jer det åbenlyse råd - at droppe kødet i julemaden, vil vi i stedet foreslå jer at skrue ned for kødet. Hvis man vil gå en lidt utraditionel vej, kan man vælge at lave fisk eller skaldyr i stedet for mørkt kød, til jul. Et godt alternativ, som stadig er festligt, er at skifte kødet ud med muslinger. Muslinger udleder nemlig kun 0,1 kg. CO2 pr, kg.
Er det et lidt for stort skridt at tage og vil du stadig gerne have det traditionelle julekød? I så fald foreslår vi dig at tage et valg. I stedet for at både have and og gris, kan du vælge mellem de to.
En julefrokost består ofte af flere typer kød, men er især kendetegnet ved fiskebordet. Prøv eventuelt at droppe det øvrige kød i år, og nøjes med fisken. Der plejer at være mere end rigeligt og så er det både sundere og bedre for miljøet. Er det svært at sige farvel til den varme leverpostej? I stedet for at skære den helt væk, kan du bytte den ud med en vegansk postej.
Mere grønt
Der er som regel ikke mange salater på bordene i december. Men samtidig med at du skruer ned for kødet, er det jo oplagt at skrue op for det grønne. Tænk også gerne over hvilket grønt du bruger. I julen er det især rodfrugter, kål og æbler, der er i sæson, og er bedst at bruge. Både rødkåls- og grønkålssalat er for eksempel meget julet, lækkert og rigtigt nemt at lave.
Begræns jer
Det vigtigste tip i forhold til at undgå madspild er selvfølgelig at du skal lade være med at købe så meget mad, at der går noget til spilde. Simpelt ikke? Ikke lige i juletiden. Det kan være rigtigt svært at vurdere, hvor meget folk spiser, og så har man bestemt ikke lyst for at løbe tør for mad!
Du kan dog begrænse dig, hvis du benytter ovenstående råd, og samtidig bruger din erfaring fra tidligere. Hvor meget var der tilbage sidste år? Hvor meget plejer du selv at spise? Hvilke retter bliver spist op, og hvilke bliver efterladt?
Hvis du holder julefrokost sammen med andre, hvor I alle skal tage en ret med hver, kan I på forhånd koordinere, hvor store retterne skal være. Fx. kan hver person tage med til en portionsanretning til fire personer. På den måde undgår I at alle tager mad med til at brødføde et helt selskab.
Rester
Selvom du følger ovenstående råd, er rester fra julemaden sandsynligvis uundgåelig. Og det kan da bestemt også være lækkert at spise dagene efter jul. For at sørge for det bliver spist op og at du ikke bare udskyder madspildet, er der et par forholdsregler du kan tage dig.
Planlæg
Prøv allerede når du tænker over hvilken julemad der skal laves, at forestille dig, hvad du godt kunne tænke dig at spise som rester. Hvis der er noget du ved, der ikke bliver spist dagene efter, så lav hellere en lille portion af det og skru op for noget andet, der også kan spises dagene efter.
Husk også at have tømt godt ud i fryseren og køleskabet dagene op til jul eller julefrokosten, så du har plads til resterne derinde og ikke har andet mad, du også skal nå at spise op.
Behandl resterne hygiejnisk
Dit første instinkt, når du er færdig med et godt julemåltid, er nok at slå mave. Men brug lige den sidste energi, inden du lægger dig på sofaen, på at sætte maden væk. På den måde sikrer du at maden ikke står for længe, og skal smides ud, fordi den ikke er god længere.
Undersøg gerne på forhånd, hvordan de forskellige madvarer håndteres bedst muligt, så de holder så lang tid som muligt og ikke er dårlige at spise senere.
Frys det ned der kan fryses
Ofte smider man i første omgang resterne i køleskabet, og så kan de komme i fryseren senere. Vi foreslår at du fryser de ting, der kan, ned med det samme. På den måde glemmer du det ikke, og undgår at skulle smide resterne, der har stået for længe ud. Samtidig hjælper dette dig også til at få spist de rester først, der ikke kan komme i fryseren.
Del ud til gæsterne
Når nu I er så mange mennesker samlet, er det oplagt at få delt ud af resterne. Det nytter selvfølgelig ikke at give nogen noget med hjem, der ikke spises, bare så det kan ende i en anden skraldespand. Så sørg for at det du giver eller får med hjem af rester, er noget der bliver spist.
Bonustip
Gør klar til næste år
Hvis du vil forberede dig på at være endnu mere bæredygtig allerede næste år, så vær’ observerede dette år. Skriv dig gerne bag øret, hvor meget mad der er til overs, og dermed, hvor meget hver person ca. har spist. Derudover kan du holde øje med hvilke retter har været populære, og hvilke retter ikke har. På den måde kan der skrues op og ned og reguleres i forhold til, hvad der bliver spist.
Lad os sammen gøre op med køb-og-smid-væk-samfundet.
God jul.
